En af de helt traditionelle kager fra Lissabon er deres cremetærte. Det er en meget simpel men utroligt smagfuld kage. Det er ikke så mærkeligt at den er blevet populær i hele verden.

læs mere ...

Sommer og jordbær hænger sammen. Vi er vokset op med jordbær med fløde på. Hvis man har haven fuld af jordbær så kommer der tit så mange jordbær på samme tid at man simpelthen ikke kan nå at spise dem. Så er det godt at kunne en opskrift på jordbærsaft der kan gemmes til senere eller drikkes når det er varmt.

læs mere ...

En af de hurtigste og nemmeste retter jeg kender, der også smager godt. Jeg bruger den ind imellem til madpakke fordi der er meget mad på lidt plads. Hvilket jo er praktisk når man skal bære på maden. Salaten er dog lige så god som tilbehør til aftensmaden. Specielt hvis du styrketræner og skal have så meget protein som muligt.

I denne kvalilog laver jeg mig en madpakke af 3 bønne salat til at tage med på Superbooth i Berlin. Superbooth er verdens største syntesizer festival. Man kommer til festivalen via en bådtur ned af Spree.

læs mere ...

Mælkekefir er ikke så sædvanligt at lave selv, men det er utroligt nemt. Det virker både ved stuetemperatur og i køleskabet. Det sværeste er at få fat i nogle kefir gryn til at starte med. Der skal man "kende nogen der kender nogen". Der er også en helt simpel opskrift på en kefir smoothie.

læs mere ...

Hvert år når vinteren tilsyneladende er uden ende så er asparges en af de første nye grøntsager der kommer i sæson. Det gør mig i lige godt humør hvert år. De grønne asparges er gode at bruge med andre retter, men de hvide asparges kan man spise næsten uden at gøre noget ved dem. Fx kogte og med lidt smeltet smør og en skive citron. Eller som her med hollandaise og lidt af årstidens andre grøntsager som pynt.

læs mere ...

Pesto er en af de bedste måder at bruge krydderurter på, og man kan lave pesto af næsten alle de "fine" etårige krydderurter. Ramsløgpesto er nok min favorit. En kraftig men fin smag. Ramsløgsæsonen er kortere end nederdelen på en realitystjerne, så det er med at komme af sted når tiden er til det. Dette er også den første video jeg laver som en "vlog" hvor jeg kommer ud af køkkenet og møder verden. Jeg jagter ramsløg I skovene omkring Wannsee nær Berlin.

læs mere ...

Engang i tidernes morgen lavede jeg en oversigt over hvordan man bager cupcakes. Min version af en "komplet introduktion" til cupcakes. Den består af en rækker artikler og opskrifter, som jeg har samlet på denne side.

læs mere ...

Her er en liste over de af mine artikler der omhandler bagning af brød med gær og surdej. Jeg har mange flere bageopskrifter på sitet, men de her er nok de vigtigste for at blive en god bager.

læs mere ...
Jeg har kørt et salat tema her i August måned. Her er oversigten.

Man har en tendens til at salater ender som Iceberg, tomat, løg og agurk. Der er heldigvis mange simple og gode franske klassikere man kan lade sig inspirere af.
læs mere ...
Pizza er efterhånden en af de mest almindelige retter at spise i Danmark. Der er et utal af måder at lave dem på, og de er faktisk alle korrekte. Min favorit er dog ubetinget en tyndbundet Margarita med hjemmelavet tomatsovs, basilikum og bøffel mozarella ... og så måske lige lidt kød ... og og så lige lidt løg ... og måske ...
læs mere ...

De almindelige store kinesisk inspirerede forårsruller vi typisk spiser i Danmark er såmænd fine nok, men de kan overhovedet ikke måle sig med den vietnamesiske. Den er lille, saftig og sprød på samme tid. Fyldet smager som en blanding af frikadelle og fiskefrikadelle og dyppesovsen er fyldt med syre, sødme og umami. Den er også glutenfri, for dem der ikke bryder sig om glutener.

læs mere ...

Alle danskere kender forårsrullen. Den friturestegte pandekage fyldt med fars og kål. Den er god. Men overraskende nok er den vietnamesiske forårsrulle mindst lige så god. Den er endda forårsrullens diametrale modsætning. Rispapir i stedet for pandekage. Rå i stedet for friturestegt. Rå grøntsager og let kødfyld i stedet for stegt fars.

Det er den perfekte forret eller en dejlig "let" frokost. Det er også en god måde at snyde ungerne til at spise nogen grøntsager. Rullerne kan varieres med lige det fyld man har lyst til, så de passer i enhver smag. Endnu en af mine asiatiske yndlingsretter.

læs mere ...

Gateau marcel er en chokolademousse hvor en del af den bliver bagt, og den anden del fortsætter livet som chokolademousse. Så fra den samme dej får man både bund og fyld. Det er den eneste kage jeg kan mindes at det sker i. Så den er nem at bage, og den smager udelukkende af den chokolade man bruger. Så brug en rigtig god chokolade. Kagen er det værd.

Jeg har ændre mængderne en lille bitte smule fra den originale opskrift, og så bruger jeg lidt revet appelsinskal.

læs mere ...

Pho er den vietnamesiske udgave af den danske hønsekødsuppe med kød og melboller. Forskellen er at den mere bliver brugt som et princip end som en egentlig opskrift. Selve grundsuppen er simpel, men fyldet kan varieres i det uendelige.

læs mere ...

Når man laver noget tit er det vigtigt at det er nemt at lave, og hvis man ved fonden kun skal bruges til suppe, så er det her en god genvej. Den allermest simple fond du kan lave, som kun består af kyllingelår og vand. Normalt er der kød, knogler, grøntsager og krydderurter i en fond. Men  når man laver supper så kommer man jo grøntsager og krydderurter i suppe, så behøver det ikke også at være i fonden.

Jeg ved godt at jeg efterhånden har en hel del opskrifter videoer med fond, men for mig er det en helt grundlæggende bestanddel af den mad jeg laver. Om vinteren laver jeg typisk en portion fond hver uge til suppe og saucer, og jeg gider heller ikke altid at skrælle og rense en masse grøntsager til min fond. Så bruger jeg den her.

læs mere ...

Min yndlingsauce fra det asiatiske køkken har jeg også afluret fra min lokale vietnamesiske restaurant. Som regel får jeg den til sprødstegt kylling eller and. Det er endnu en ret der er meget velegnet til en travl uge. Den tager 5 minutter at lave og smager helt forrygende. Den er naturligvis bedst med friske grøntsager der er kogt et par minutter så de er "al dente", men den er næsten lige så god med frosne grøntsager.

læs mere ...

Sprødstegt kylling er noget af det bedste kød man kan spise. Jeg laver det tit. Særligt når det er en travl uge, og jeg forbereder mad til flere dage til asiatiske retter. Så tager det kun 10 minutter at forberede kødet på selve dagen.

Når man bestiller en asiatisk ret med sprød kylling, er det som regel brystet man får. Men i virkeligheden er låret endnu bedre at sprødstege. Man bruger næsten samme teknik til lår og bryst, men der er alligevel lidt forskel, så det kommer i to forskellige opskrifter.

læs mere ...

En af de ting vi alle sammen har dårlig samvittighed over er at spise for lidt grøntsager. Når man så endelig husker at købe grøntsager bliver man overoptimistisk og får købt alt for mange. Så ligger de og bliver bløde i bunden af grøntsagskuffen i køleskabet. Min måde at løse det på er et forberede en masse grøntsager fx om søndagen, så jeg har til en hel uge, eller i hvert fald til flere dage. Det gør det meget nemmere at lige tage in portion grøntsager ud og bruge i en portion suppe, eller til wokmad eller andre asiatiske retter. I denne video beskriver jeg hvad jeg gør og hvorfor.

læs mere ...

Når man ved man får en travl uge er det en god idé at forberede sig så de enkelte retter kan lave simpelt. Jeg plejer at lave kyllingeretter i de uger. Derfor forbereder udskærer og tilbereder jeg kylling til så længe som jeg har brug for.

Jeg laver tit den samme slags mad i en uge af gangen. Asiatisk, indisk, fransk osv. Kylling forberedt på denne måde er specielt velegnet til asiatisk uge.

Der er 4 portioner per kylling, så det er bare at gange op med hvor mange måltider du skal bruge. Er I fire i familien så er det en kylling per dag.

læs mere ...

Udbening af at kyllinglår er en god teknik at kunne. Det gør det meget nemmere at stege låret på panden. Man kan fylde låret med fx fars, hakkede svampe eller krydderurter. Knoglen kan koges i længere tid til en fond, uden at ødelægge kødet, så man får mere ud af det. Selv bruger jeg det mest til at at lave asiatisk sprødstegt kyllingelår. Den opskrift kommer inden alt for længe. Det er også godt til kyllingelår sous vide at man slipper for at have knoglen med i vakuum posen.

læs mere ...

Det er en opskrift jeg har luret af fra min lokale vietnamesisek restaurant hvor jeg er kommet i mange år. Den passer til det meste og er utroligt nem at lave. 15 minutter fra start til slut hvis man er lidt effektiv. Den har en virkelig god kraftig smag og mætter godt.

læs mere ...

Normalt bliver hvid kartoffelsalat lavet med mayonnaise, men jeg foretrækker en hvid sauce lavet med yoghurt og fløde. Nemt at lave og passer både til hverdag og fest, rødt kød eller grillpølser. Tit har man også alle ingredienserne i køleskabet, så det er hurtigere end at bestille en pizza.

læs mere ...

Grøn kartoffelsalat er en god opskrift hvis man ikke lige har noget at lave sovs til kartoflerne med, eller hvis det skal gå lidt hurtigt. Man kan lave det i lige så store portioner som man har gryder til, og kartoflerne kan koges dagen før og stilles på køl, så det er forrygende til fester. Opskriften kan også varieres i det uendelige alt efter hvilken krydderurter man kan lide.

læs mere ...

Vinaigrette, eller "olie eddike dressing" som den bliver kaldt, er en meget simpel dressing. Det er en af de opskrifter man skal kunne. Den kan bruges til: tomatsalat, bladsalat, kartoffelsalat, pastasalat, bønnesalat og hvilken salat du ellers kan finde på. Uanset hvad så passer den til. Ok. Måske ikke lige til frugtsalat. Den kan varieres i det uendelige med krydderier, krydderurter og andet.

læs mere ...

Jeg har familiemedlemmer der ikke tåler gluten. Derfor har jeg eksperimenteret med at lave et godt glutenfrit brød. Det er faktisk lykkedes i så høj grad at jeg ikke længere bager to slags brød når jeg bager til de glutenramte. Jeg kan sagtens spise det glutenfri brød selv. Det er ikke lige så godt som "Verdens bedste brød" med almindeligt mel, men det er stadigvæk bedre end næsten alt det brød du kan købe i supermarkeder og hos bageren.

læs mere ...

Jeg har fået en skidt vane med at lave en portion af dem her, som jeg har stående i et stort glas. Så er der altid noget at komme ost eller Rillettes på. De smager helt fantastisk. De er lavet af kerner og frø, så de er også gode hvis man kender nogen der ikke kan tåle, gluten, mælk, æg osv. Eller for folk der ikke spiser kulhydrater. Så skal du nok lige skippe den figensennep jeg har på i billedet :-)

læs mere ...

Sauce remoulade har ikke meget at gøre med den remoulade vi kender fra butikkerne i Danmark. Den minder mere om en kold bearnaise sauce. Så den kan bruges til alt fra fisk, burgere, pommes frites sauce, røde bøffer over dippelse til chips og grøntsager, hvis man lige rører den op med lidt yoghurt. Kort sagt alle steder hvor man kan bruge en hollandaise, bearnaise eller en almindelig remoulade.

læs mere ...

Uanset om du skal holde familiefest eller planlægge et arrangement for dit firma er god mad vigtigt. Mit forslag til hvordan det kan gøres på en sjov og anderledes måde, er som et halvdags arrangement med fælles madlavning.

Vi starter med at alle mødes en 3-4 timer inden spisningen til mad og nogle delikatesser jeg medbringer, fulgt af fælles madlavning. Jeg medbringer forklæder, opskrifter, maden, køkkenudstyret og kogegrejet. Generelt står jeg for alt det praktiske. Senere spiser I så den mad I har lavet sammen.

læs mere ...