Bønnespirer - verdens mindste køkkenhave

Fremgangsmåde
Kom kerner i vand i 12 timer, og anbring dem mørkt og køligt, indtil de er svulmet op til dobbelt størrelse.
Hæld vandet fra og skyl dem med en portion rent vand.
Hæld alt vandet fra og stil dem igen mørkt og køligt indtil de er store nok til at spise. Typisk efter 3-4 døgn.
Imens de står og vokser skal de skylles morgen og aften (hver 12 time) med rent koldt vand.
Når de er store nok, så skyl dem en sidste gang og kom dem i køleskabet indtil de skal spises.
Noter
Spis dem når du syntes de smager bedst. Selv foretrækker jeg dem efter 2-3 dage.
Du kan bruge stort set alle slags kerner fra bælgfrugter. Bønner eller kikærter.
De bønnespirer du køber i butikkerne er lavet af grønne bønner. Også kaldet mung bønner.
De giver også gode spirer og er nemme at have med at gøre.
Når du laver dine spirer selv, så bliver de tyndere og mere krøllede end dem man køber. Det er ikke fordi du gør noget forkert. Skal de være lige og tykke skal de spire under tryk. Fx imellem to stykker fugtigt sækkelærred der bliver presser sammen af noget tungt. Det syntes jeg dog er lige besværligt nok til køkkenbordet. Så godt smager de altså heller ikke :-S